Stenhuggeren sætter tryk på

Rudi Larsen, også kaldet Stenhuggeren, bor til dagligt i Gadstrup, hvor han driver familiefirmaet Rudi Larsen Stenhuggeri.

Teamet består af Rudi og mekaniker Kaj. Til nogle løb kommer Kaj med, når han ikke skal ud og være mekanikker for sin søn Lasse der kører Gokart. Rudi er heldig at stå i team med Blom Motorsport, som er et rigtigt dejligt og hjælpsomt team, med alletiders madmor i Karina Bøje, der sørger godt for teamet.

Rudi er en kendt person på de danske motorbaner. Tilbage i 1964 var han en af kørerne som var med til at indvie Københavns Gokartbane. Sidenhen har han deltaget på det Danske Landshold i Gokart og har kørt med om både EM og VM.

Efter nogle gode år i motorsporten, måtte han sætte karrieren på pause i 1972, da han efter hans fars dødsfald måtte overtage firmaet.

Men gnisten og interessen for motorsport brændte stadig inde i ham, så da tiden og muligheden for at komme bag rattet i en racerbil bød sig i 2002, valgte han at gribe den med det samme.

Her blev det til 5 sæsoner i Citroen Saxo Cup’en indtil denne lukkede efter 2006 sæsonen.

IMG_8519
Foto: CNPhoto.dk

Herefter blev Saxo’en solgt og en Suzuki Swift Sport indkøbt i stedet, og valget faldt på 1600 Challenge. Bilen var dog først færdig halvvejs igennem 2007 sæsonen, men alligevel lykkedes det ham at tage 3 sejre ud af 8 mulige! Derfor var der også forhåbninger om endnu bedre resultater i 2008, hvad angik mesterskabsplaceringen.

Mesterskabsføringen lå og bølgede frem og tilbage flere gange i løbet af sæsonen, og da finaleløbet var kørt, var nærmeste konkurrent desværre nogle få point foran, så det kun blev til en sølvmedalje.

I 2009 skulle ikke blive helt så god som de 2 foregående sæsoner, og i 2010 valgte teamet at søge nye udfordringer i den nyoprettede Suzuki Swift Challenge.

Her blev det til 2 rigtig gode sæsoner med henholdsvis en 3. og en 4. plads i mesterskabet.

I 2012 skulle der igen boller på suppen. Det faste makkerpar siden 2007 skiftede tilbage til Yokohama 1600 Challenge, hvor det blev til en lidt drilsk comeback sæson, hvor det rakte til en 14. plads i mesterskabet.

2013 sæsonen var slet ikke noget at skrive hjem omkring det generelle mesterskab. Tilgengæld kæmpede han rigtig godt med i det nyoprettede Oldboysmesterskab for kørere over 45år. Symptomatisk for denne sæson var dog at han desværre kun sjældent havde 2 pointgivende løb samme weekend. Ved både Åbningsløbet og 2. løb måtte han udgå efter sammenstød mens motorproblemer drillede til Grand Prix Danmark. Til finaleløbet valgte motoren så at lukke en kæmpe røgfane ud, og dermed var den sæson og mulige medalje i Oldboysmesterskabet helt forduftet.

Teamet var derfor meget opsatte på at give den fuld gas i 2014. Her blev sæsonen også lagt ud med at slutte på podiet i de første 3 heats. Den 3. weekend på Padborg Park var en kæmpe skuffelse for teamet, men til gengæld blev det til dobbeltsejr i Oldboysmesterskabet på Ring Djursland efter sommerferien. Moralen var derfor høj igen til Grand Prix Danmark, hvor det blev til endnu en podieplads. Efter den weekend lå han på en solid 3. plads i Oldboysmesterskabet. Den 6. og næstsidste afdeling blev et sandt mareridt.  En afkørsel i heat 1 betød 0 point i det heat, og da heat 2 skulle til at starte, var bilen ikke helt enig i at den ville starte – altså dobbelt 0 point den weekend.

Derfor vidste han at der skulle gives fuldt gas til Finaleløbet, da et 6 points forspring var blevet vendt til et 6 points underskud. Der blev også givet gas fra første meter i heat 1 hvor det blev til en flot 3. plads fulgt op af en endnu bedre 2. plads i heat 2. Uheldigvis for Rudi sluttede nærmeste forfølger lige bag ham i heat 2, og kunne derved snuppe bronzemedaljen fra Stenhuggeren med kun 1 points forspring.

2. sæson i træk med en iriterrende 2. plads – og så endda for 2. sæson i træk med kun 1 enkelt point op til bronzemedaljen.

500abarth
Foto: Abarth-uk.com
Den nye bil er først klar kort før sæsonstart, så her er et billede af bilmodellen fra fabrikanten.

Derfor har teamet valgt at der skulle ske noget nyt i 2015. Trykladede biler er blevet tilladt i Yokohama 1600 Challenge, og som Klasserepræsentant for klassen måtte han springe på den nye teknologi – både for at prøve det af og hjælpe klassen med at få forholdet mellem sugebiler og de trykladede kørt ind, men også for at, ligesom i 2007, komme med allernyeste materiel i klassen, og forhåbentlig give konkurrenterne kamp til stregen i både det generelle DIF Danmarksmesterskab, og ikke mindst Oldboysmesterskabet.

Teamet er i skrivende stund ved at få bygget en ny Fiat 500 Abarth hos VHA Trim på Fyn. Den har en 1,4 liters Trykladet Benzinmotor, og er også kendt fra de udenlandske racerbaner, hvor bilmodellen faktisk har haft sin egen løbsserie.

Målet for 2015 er at ligge i top-5 i DIF Danmarksmesterskabet samt at vinde Oldboysmesterskabet.

Rudi Larsens startnummer bliver traditionen tro skiftet forud for hver sæson, så den altid følger hans alder – og denne sæson er vi nået op til startnummer 69.

Kørerforeningen Gr. N
Yokohama 1600 Challenge

JJ Media

Dette indlæg blev udgivet i Nyheder. Bogmærk permalinket.