Hvis man ønsker at deltage i rookie mesterskabet, skal man tilmelde sig her hvori man angiver tidspunktet for sin asfaltbanedebut.
Hvis man havde dette før 2023 sæsonen, skal man tillige angive hvor mange løb man har kørt inden 2023 sæsonen.
Man skal være tilmeldt på denne måde, senest 1 mdr. før sidste heat afvikles i klassen for at deltage i mesterskabet. Der er ingen omkostninger ved tilmeldingen.
Regler for rookiemesterskab:
Ud over vores normale DASU mesterskab i Hankook 1600 Challenge afvikler kørerforeningen også et såkaldt rookie mesterskab.
Dette afvikles selvfølgelig for at tiltrække nye kørere til klassen.
Rookie mesterskabet er for alle som ikke før har kørt asfaltbaneløb, og er altså også åbent for tidligere offroad kørere, rally kører samt tidligere Gokart kørere.
Der gives pokal til de første 3 kørere i mesterskabet
Udrag fra Hankook 1600 Challenges sportslige reglement:
1.5.2.2 Der køres samtidig om et “rookie” mesterskab som kun kørere der kører deres første sæson og ikke har kørt asfaltbaneløb før, eller max 2 arrangementer før.
De 2 mesterskaber afvikles uafhængig af hinanden.
Der gives følgende point i rookie mesterskabet. Alle point tæller og der kan ikke ”smides væk”.
1. plads = 10 point
2. plads = 8 point
3. plads = 6 point
4. plads = 5 point
5. plads = 4 point
6. plads = 3 point
7. plads = 2 point
8. plads = 1 point