Bag kulisserne

Bag kulisserne

Telt
Da løbet jo strækker sig over en hel weekend (de fleste ankommer fredag eftermiddag/aften) er det nødvendig med “tag over hovedet”. Man kan godt klare sig med et “Harald Nyborg telt”, men det er de færreste der bruger den løsning.

Enkelte investerer 25.000,- – 35,000,- i et telt for at have deres eget, men der er også mulighed for at leje et telt. Flere har en aftale med en teltudlejer, evt. Grønnemark tlf. 2215 7822, hvor du for ca. kr. 900,- kan leje et telt på 3 x 6 m. som er opstillet når du ankommer, og du skal ikke bekymre dig om at pille teltet ned når weekenden er omme.

Billetter
Når du ankommer til banen får du ved indgangen 3 billetter til dig og dine mekanikere, du kan derudover købe et antal billetter til rabatpris hvis det ikke nok.

Overnatning
Afhængig af hvor langt man har hjem fra banerne, vælger de fleste at overnatte på banen i campingvogn, bag i lastbil/kassevogn eller lign.

Der er altid adgang til toilet og badeforhold, men der kan selvfølgelig være forskel på de forhold banerne har mulighed for at stille til rådighed. Der er også nogle der overnatter i campinghytter, “bed & breakfast” og lign. i nærheden af banen.

Forplejning
Nogle af banerne tilbyder både morgenmad, frokost og “dagens ret”, men andre er der “kun” pølseboden der har åbent under arrangementet, men ellers er der mange der medbringer havegrillen, så kan man jo altid grille en bøf.