Der er nu under 14 dage til at sæsonens sidste løb skal køres, det er samtidig den sidste mulighed i år for at få luftet racerbilen speeder foden 🙂
Så benyt da muligheden og udnyt det kun koster 1500,- i anmeldelses gebyr at komme ud og kører Yokohama 1600 Challenge på FDM Jyllandsringen.
Det er rigtig tæt i toppen af Yokohama 1600 Challenge, hvor der inden finalen er 5 kører i spil til de første 3 pladser i stillingen. Skal Steffen Larsen gentage sit mesterskab fra 2019 eller kommer Mikkel Gregersen eller Nicklas Vortmann og overhaler ham inden om. Kan Nicklas forsvare sin 3 plads overfor Mirza og Mirel Lovic der helt sikkert vil kæmpe for at få en bedre weekend en på Ring Djursland.
Husk at sidste tilmelding er d. 14 oktober.